Fartøjsførerprøve til kano mandag den 20.04.26.
Kanohistorik:
Vores gruppe har næsten uafbrudt siden 1990’erne haft kanoer, som spejderne kan sejle i.
Det foregår primært til møderne, men spejderne kan faktisk låne dem selv, hvis de opfylder visse
kriterier.
Korpsets & gruppens regler:
På vores hjemmeside kan man læse de komplette regler.
Men den vigtigste er, at der i hver kano er en fartøjsfører.
Fartøjsfører:
For at blive fartøjsfører, skal man have bestået fartøjsførerprøven.
Ikke fartøjsfører:
Har man ikke taget fartøjsførerprøven, skal man som min. kunne svømme 200 m & så må man
sejle med i kanoen, hvis en eller flere af de andre deltagere er fartøjsfører.
Fartøjsførerprøven:
For at blive fartøjsfører skal man:
Sidde i kanoen, tippe kanoen, så man falder i vandet & kanoen kæntrer. Derefter tømme
kanoen for vand på et sted, hvor man ikke kan bunde. Til sidst skal man op i kanoen igen &
kan sejle videre.
Kunne svømme 600 m.
Flydeprøve:
Kanoerne er alle flydeprøvede. Dvs. at kanoerne kan kæntre (vende om på siden & tage vand ind),
men de kan IKKE synke. De vil stadigvæk flyde selvom de er fyldt med vand.
Fuglsanggårdsskolen (Virum) Svømmehal kl. 1845-2100:
Selve prøven foregår i svømmehallen i den dybe ende af bassinet med redningsvest på.
Adressen er Askevænget 10, 2830 Virum inde i skolegården foran svømmehallen.
Jeres spejdere bedes have mobiltelefoner med, da vi måske slutter før kl. 2100 & i så fald skal
hentes før.
Tilmeldinger:
Alle spejdere fra junior & op samt forældre, der gerne vil låne en kano en sommerdag, er
velkomne til at deltage.
Dog kan der være pladsmangel, så vi bliver nødt til at prioritere.
Derfor skal i tilmelde jer som flg.:
Juniorer med eller uden fartøjsførerprøve.
Trop, klan & forældre uden fartøjsførerprøve.
Trop & klan med fartøjsførerprøve (hvis man gerne vil have den genopfrisket).