Hestetang
Kgs. Lyngby Gruppe er de stolte ejere af en lille weekendhytte, der ligger på en rigtig dejlig naturgrund i Mølleådalen ved Farum. Hytten byggede gruppens spejdere og ledere selv i 1963, grunden har været lejet af den lokale bonde i en del år før købet.
Gennem tiderne har mange spejdere haft fornøjelsen af at bruge hytten, der er plads til ca. 12 overnattende voksne eller 20 mini spejdere. Den består af et stort rum, der både fungerer som spisestue og soverum. Rummet har en åben pejs, der gør at den kan bruges året rundt. Derudover er der et lille køkken med komfur, service til 30 personer og alt hvad man har behov for i et køkken.
Lokummet er placeret udenfor hoveddøren i et aflåst rum hvor der godt kan være fodkoldt om vinteren, spanden tømmes i et hul der graves lidt afsides på grunden.
I de seneste år er der etableret en udebruser (med koldt vand) og en røgeovn, der kan ryge dejlige koldt-røgede fisk og kød.
Tager man en tur til hestetang skal der pakkes vandtætte støvler da grundvandet ligger 40 cm. Under jorden, så der er meget fugtigt på den store grund.
O-løb, er området forøvrigt særdeles velegnet til, Farum O-løbs klub har lavet nogle faste poster på nogle fædige ruter, find mere her.