Bestemmelser for sejlads med kanoer i Kgs. Lyngby Gruppe
1: Sejlsæson:
1.1 Sejlsæsonen er fra 1.maj til 1. oktober
1.2 Det er kun tilladt at sejle i sæsonen.
2: Reservation:
2.1 Reservation af kanoer sker til gruppens sø-kyndige medlem Lars H. Jensen på 21 67 61 21 eller mail info@lyngbyspejderne.dk
2.2 Nøglen til hængelåsen til kanoerne på kanotraileren er samme nøgle som til Kærnehuset.
3: Alder, sikkerhed & fartøjsførere:
3.1 Der skal ALTID kontaktes en person på over 18 år på land inden afrejse med forventet hjemkomst tidspunkt & ved aktuel hjemkomst. Dette kan ske telefonisk, på sms eller lign. Det er kontaktpersonens ansvar at reagere hvis de aftalte tider ikke overholdes.
3.2 Hver kano skal som min. have 1 fartøjsfører. Se punkt 7.
3.3 En leder (der er fartøjsfører) skal deltage på turen, hvis ikke hver kano, har en fartøjsfører på min. 14 år.
3.4 Deltagere under 18 år, skal have forældres eller værgers skriftlige tilladelse gældende for en sæson.
4: Forberedende sikkerhed:
4.1 Hvert år i april-maj gennemføres en kæntringsøvelse & 600 m svømmeprøve til især nye fartøjsførere. Personer der tidligere har bestået prøven, er velkomne til at deltage igen. Bemærk, at forældre der ønsker at låne kanoer, ligeledes skal have deltaget i et sådant kursus.
4.2 Kontroller den lokale vejrudsigt & aflys sejladsen, hvis vejret er for dårligt & vinden er for hård.
5: Sikkerhed & opførsel på vandet:
5.1 Der må ikke foretages sejladser, hvor kun 1 person deltager.
5.2 Alle deltagere skal under sejladsen, være iført godkendt redningsvest. Ikke svømmevest.
5.3 Der må kun sejles i dagtimerne.
5.4 Ved sejlads på de store søer som Furesø, Arresø & Esrum Sø, holdes en sikkerhedsafstand på max. 500 m fra kysten.
5.5 Respekter naturen, miljøet & andre mennesker på vandet. Tag affald med hjem & pas på flora & fauna.
5.6 Rusmidler, herunder øl, vin og anden alkohol, må ikke nydes før og under sejlads med gruppens kanoer.
6: Kanoerne:
6.1 Antallet af personer i en kano, må ikke overstige hvad kanoen er godkendt til.
6.2 Der skal være mindst 3 m fortøjningsline fastgjort til kanoen.
6.3 Der skal være en paddel pr. deltager.
6.4 Der skal være en fastmonteret pøse pr. kano.
6.5 Efter endt tur skal kanoerne låses fast til anhængeren & udstyr stilles på plads. Evt. fejl & mangler meddeles til det sø-kyndige medlem.
7: Fartøjsførere:
7.1 Disse skal kunne svømme min. 600 m.
7.2 Disse skal have foretaget regelmæssig øvelse af kæntring & bjærgning af kano.
8: Besætningsmedlemmer som ikke er fartøjsførere:
8.1 Disse skal kunne svømme min. 200 m. Dette udelukker altså mindre børn, der ikke kan svømme.
9: Sejlads under godkendte spejderarrangementer:
9.1 Ved deltagelse af sejlads under godkendte spejderarrangementer, er det arrangementets betingelser & regler, der gør sig gældende & ikke gruppens.